Dansk slalomløber taber ski og udgår sammen med favorit
Casper Dyrbye tabte skien lige før målstregen, da han natten til torsdag var i aktion ved herrernes slalomløb ved vinter-OL. Foto: Scanpix/Kirill Kudryavtsev
Scanpix/Kirill Kudryavtsev
Casper Dyrbye mistede den ene ski kort før målstregen i første gennemløb ved herrernes slalomløb.
Den danske alpine skiløber Casper Dyrbye løb ind i en slem skuffelse, da han natten til torsdag var i aktion ved herrernes slalomløb ved vinter-OL.
I første gennemløb mistede danskeren således den ene ski lige før målstregen. Dermed gennemførte han aldrig løbet, og han måtte derfor vinke farvel til deltagelse, når andet gennemløb køres senere torsdag.
Danskeren var forståeligt nok tydeligt skuffet, da han nåede til enden af bakken. Her bankede han den ene skistav hårdt mod jorden i arrigskab.
Også en af løbets helt store favoritter, den østrigske stjerne Marcel Hirscher, løb torsdag ind et i uheld på slalombakken. Hirscher mistede tidligt i sit løb balancen, styrtede og er således også færdig i konkurrencen.
Norske Henrik Kristoffersen har bedste tid efter første gennemløb.
Danske Casper Dyrbye fik OL-debut tidligere under legene i Pyeongchang. Det skete, da han i herrernes storslalom blev nummer 60. Det var lidt bedre end danskerens seedning som nummer 76.
Ved torsdagens slalomløb havde danskeren dog sat næsen op efter et endnu bedre resultat. Men sådan skulle det desværre ikke gå.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie