Dansk talent skifter til Lotto: Drøm bliver virkelighed
Cykelrytteren Rasmus Byriel Iversen skifter til World Tour-holdet Lotto Soudal, som også henter en nordmand.
Dansk cykling får endnu en rytter i World Tour-feltet i 2019.
20-årige Rasmus Byriel Iversen skifter til Lotto Soudal fra General Store Bottolis U23-hold. Det oplyser Lotto Soudal i en pressemeddelelse.
Ud over Rasmus Byriel Iversen har Lotto Soudal også hentet den 26-årige norske rytter Carl Fredrik Hagen.
- Jeg er meget glad for at blive en del af Lotto Soudal. Alle cykelryttere håber på at skifte til et World Tour-hold en dag, og nu er drømmen blevet til virkelighed for mig, siger Rasmus Byriel Iversen.
Tidligere i karrieren var Rasmus Byriel Iversen som U23-rytter en del af udviklingsholdet Giant-Castelli.
Da holdet blev lukket ned i 2017, skiftede han til General Store Bottolis U23-hold og flyttede til Italien. Han vandt syv løb, heriblandt to enkeltstarter.
- Jeg er en god enkeltstartsrytter, men det er bestemt ikke mit speciale. Når man har meget power, vil man være god til tidskørsler. Men klassikerne passer mig bedre, forklarer Rasmus Byriel Iversen.
Både Rasmus Byriel Iversen og Carl Fredrik Hagen har fået kontrakter, der gælder i hele 2019.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned