18-årige Mads Würtz Schmidt, som blev verdensmester i enkeltstart i København sidste efterår, angreb på Carrefour de l'Arbre, og han kom alene ind på velodromen i Roubaix, hvor han kunne strække armene i vejret uden frygt for at blive indhentet bagfra.
- Det er kæmpestort. Det kan næste ikke beskrives, hvordan det er at komme her ind og køre alene rundt på velodromen, siger Mads Würtz Schmidt til TV2.
Danskeren var fuldstændig tømt for energi, da han efterfølgende stillede op til interview på græsplænen inde på den gamle cykelbane.
- Jeg har det godt. Det var helt vildt at køre alene hjem med 15 kilometer igen. Hold kæft, hvor var det hårdt. Det var modbydeligt.
- Det er modbydeligt at køre på brostenene, men det er umuligt at forklare, hvordan det er. Der er en fed stemning. Der står rigtig mange mennesker, og det løfter en fremad, siger det danske cykeltalent.
Det professionelle felt ventes at ankomme til velodromen i Roubaix mellem klokken 16 og 17.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie