Danske fodboldkvinder har succes i Champions League
Katrine Veje kom på måltavlen for Montpellier onsdag aften i Champions League. Foto: /ritzau/Lars Poulsen/arkiv
/ritzau/Lars Poulsen/arkiv
Syv danskere var i aktion i onsdagens kampe i Champions League, og fem af dem er videre til kvartfinalerne.
Flere af de kvindeliga danske landsholdsspillere var i aktion for deres fodboldklubber i Champions League onsdag aften.
Og der var både danske scoringer og succes for flere af spillerne i udlandsklubberne.
Svenske Linköping vandt hjemme 3-0 over Sparta Prag og gik videre til kvartfinalerne med en samlet 4-1-sejr.
Nicoline Sørensen scorede til 3-0 mod tjekkerne, mens landsholdsstopperen Janni Arnth holdt nullet i det centrale forsvar for svenskerne.
Også landsholdsspilleren Katrine Veje scorede til 3-0 for franske Montpellier, der vandt med hele 6-0 hjemme over Brescia.
Samlet gik Katrine Vejes franske klub videre til kvartfinalerne med en 9-2-sejr.
Landsholdsangriberen Pernille Harder indledte kampen på bænken for tyske Wolfsburg, som spillede 3-3 hjemme mod Fiorentina.
Harder og Wolfsburg havde vundet den første kamp med 4-0 ude over italienerne, så der var ikke meget spænding tilbage i den kamp.
Harder blev skiftet ind efter 58 minutter, da Wolfsburg førte 2-1, og hun kom ikke selv på tavlen i opgøret. Wolfsburg er også klar til kvartfinalerne.
Den danske landsholdsstopper Line Røddik spillede hele kampen for FC Barcelona, som hjemme vandt 3-0 over Gintra. Samlet er Barcelona videre med en 9-0-sejr.
Værre gik det for Simone Boye og Sanne Troelsgaard, som sammen med resten af Rosengård-holdet tabte 0-1 hjemme til Chelsea, der gik videre med samlet 4-0.
Simone Boye spillede hele kampen for hjemmeholdet, mens Troelsgaard kom ind og fik et kvarters spilletid.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie