Danske fodboldspillere tager oftest imod agenthjælp
Thomas Delaney var en af de mere profilerede danskere, der i 2018 skiftede klub. Landsholdsspilleren skiftede i juni Werder Bremen ud med Dortmund. Foto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Danske fodboldspillere er dem, der oftest bruger en agent i forbindelse med et klubskifte, viser Fifa-rapport.
Når det kommer til klubskifter, er danske fodboldspillere dem, der oftest får hjælp af en agent.
Det viser en rapport, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) torsdag har udgivet.
I næsten halvdelen af de handler, som danske fodboldspillere var involveret i i 2018, var spilleren repræsenteret af en agent.
Det skete helt præcist i 67 handler, hvilket svarer til 47,8 procent af alle handler med danske fodboldspillere.
Det er den højeste andel blandt alle nationaliteter, som Fifa har sammenlignet. Nummer to på listen er norske fodboldspillere. 40 procent af dem var repræsenteret af en agent i forbindelse med en spillerhandel i 2018.
Danske fodboldspillere var også i 2017 dem, der oftest brugte en agent i forbindelse med et klubskifte.
Fifa har også undersøgt, hvor mange penge fodboldklubber har brugt på agenter i 2018.
Ifølge rapporten har danske klubber brugt 7,7 millioner dollar (50,7 millioner kroner) på agentsalærer fordelt på 50 handler i 2018. Det svarer til lidt over en million per handel.
De danske tal blegner dog, hvis man sammenligner dem med, hvad britiske klubber brugte på agenter i 2018. Lidt over en milliard kroner hev de således op af lommen til agenter i år fordelt på 301 handler. Det svarer til 3,4 millioner kroner per handel.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie