Danske golfkvinder slutter langt fremme i sæsonåbner
Nicole Broch Larsen kan tage næsten 80.000 kroner med hjem fra Abu Dhabi. Foto: Gregory Shamus/Ritzau Scanpix
Gregory Shamus/Ritzau Scanpix
Nicole Broch Larsen blev nummer tre, mens Nanna Koerstz Madsen blev nummer otte i sæsonåbner på European Tour.
Der var to danskere i top-10, da årets første turnering på Ladies European Tour, Fatima Bint Mubarak Ladies Open i Abu Dhabi, blev færdigspillet lørdag.
Bedst gik det for Nicole Broch Larsen, der sluttede i samlet tre slag under par, hvilket rakte til en delt tredjeplads i turneringen. Fire andre spillere blev noteret for samme score.
Nanna Koerstz Madsen var et slag dårligere, og hun sluttede derfor som delt nummer otte.
Den delte tredjeplads udløser 10.164,16 euro i præmiepenge. Det svarer til lige over 75.000 kroner. De tre spillere, der deler ottendepladsen i turneringen, får hver et beløb, der svarer til lidt mere end 45.000 kroner.
Knap så indbringende var turneringen for Emily Kristine Pedersen, der sluttede som delt nummer 53 ud af de 56 deltagere. Det gjorde hun via en score i 18 slag over par. Den placering udløser et beløb på lige under 10.000 kroner.
Englænderen Charley Hull vandt turneringen i otte slag under par.
Den næste turnering på Ladies European Tour begynder 21. februar i Australien.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie