Tre kampe, tre favoritsejre. Det er status i gruppe D ved VM i håndbold efter lørdagens kampe, hvor både Danmark, Sverige og Kroatien hentede to point.
Kroaterne var oppe imod de uortodokse spillere fra Elfenbenskysten, der spiller en offensiv og fighterbetonet gang håndbold.
Det vakte dog ikke de langt mere elegante kroatere større problemer. Holdet førte ved pausen med 20-10, og selv en kort ivoriansk opblomstring i begyndelsen af anden halvleg kunne ikke ændre det store. Kampen endte 36-20.
Hos Kroatien var venstrebacken Andrea Penezic som altid iøjnefaldende, men faktisk gjorde hele bagkæden sig bemærket med gode afslutninger fra distancen.
Pigerne fra Elfenbenskysten giver sig som nævnt fuldt ud, selv i modgang. Det er spillere, man slår sig på, og det fik kroaterne at føle et par gange.
Både Lidija Horvat og Kristina Franic måtte i gulvet et par gange efter at være løbet ind i en afrikaner, men begge kunne da smile efter kampen og virkede ikke til at være forhindrede i at spille på tirsdag, hvor modstanderen hedder Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie