Dansker bliver træner i østrigsk storklub
En af Europas mest traditionsrige håndboldklubber får dansk træner.
Morten Soubak bliver fra den kommende sæson cheftræner for kvinderne i Hypo Niederösterreich. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Soubak har siden 2009 haft stor succes som landstræner for Brasilien, og det arbejde skal nu videreføres i den østrigske storklub.
- Jeg er meget glad for, at jeg nu skal træne en traditionsklub som Hypo Niederösterreich. På den måde kan vi også styrke samarbejdet mellem klubben og Brasiliens håndboldforbund.
- Jeg håber, at vi kan skabe fælles mål og nå dem, siger Morten Soubak.
Danskeren fortsætter således også som landstræner for Brasilien med styrkelsen af talentudviklingen som et af de overordnede mål.
Ved OL i London nåede Morten Soubaks kvinder således til kvartfinalen, hvor Norges senere guldvindere blev for stor en opgave. Året før var Brasilien tæt på at nå semifinalen ved VM. Her endte det med en femteplads.
Inden Morten Soubak blev brasiliansk landstræner, har han også haft ansvaret for kvinderne i GOG og FC København, og sidenhen mændene i den brasilianske klub Pinheiros.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie