Dansker vinder etape og kører sig i førertrøjen i Oman
Anthon Charmig jubler over sin sejr. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Anthon Charmig kan iføre sig førertrøjen i Tour of Oman, efter at han slog tjekke i direkte duel om etapesejr.
Den danske cykelrytter Anthon Charmig (Uno-X) sikrede sig lørdag en dobbelt triumf i Tour of Oman.
Den 23-årige dansker nappede sejren på 3. etape og overtog samtidig løbets førertrøje.
Efter 180 kilometer på landevejene lykkedes det Charmig på den afsluttende stigning at trække fra tjekken Jan Hirt (Wanty).
I den samlede stilling har danskeren et forspring til netop Hirt på fire sekunder.
Charmig blev forud for lørdagens etape interviewet af løbets egen tv-kanal, hvor han udtalte, at Uno-X-holdet ville jagte sejren, og at etapen formentlig ville blive afgjort på den sidste stigning.
Danskeren har tidligere vist, at han er god, når det går opad. Sidste år vandt han bjergtrøjen i Tour of Norway.
Tour of Oman består af seks etaper og slutter på tirsdag.
En anden Uno-X-dansker, den to år yngre Jacob Hindsgaul Madsen, vandt lørdag 3. etape i Tour of Antalya i Tyrkiet, så det norske cykelhold har god grund til at juble over en fin start på weekenden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie