Dårligt blodomløb tvinger Fabio Jakobsen til pause
Fabio Jakobsen hentede blot en enkelt sejr sidste år. I år har han ikke kunnet køre med om sejrene, men nu har han tilsyneladende fundet en grund. (Arkivfoto). Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Sprinteren Fabio Jakobsen skal opereres i benene og må holde pause på ubestemt tid.
Fabio Jakobsen må holde pause fra cykling.
Undersøgelser har konstateret, at den hollandske sprinter har problemer med blodomløbet i begge ben. Han må derfor stoppe på ubestemt tid, oplyser Picnic-holdet til cykelmediet Wielerflits.
Jakobsen skal onsdag gennemgå en operation, og selv om der er udsigt til, at han kan vende tilbage til sporten, er det uvist hvornår og i hvilken tilstand.
- Fordi diagnosen er klar, og den begrænser ham på cyklen, skal han gennemgå en operation, siger holdlægen Camiel Aldershof til Wielerflits.
- På grund af årsagen til begrænsningerne har han gode muligheder for at vende tilbage, men genoptræningen kan tage noget tid, forklarer lægen.
28-årige Jakobsen er holdkammerat med Tobias Lund Andresen på Picnic. Hollænderens aftale løber frem til udgangen af 2026.
Han havde sin hidtil bedste sæson i 2022, hvor han støvsugede sejre. Her vandt han blandt andet en etape på dansk jord i Tour de France og EM i linjeløb.
Men de senere år har der været længere mellem de store resultater, og sidste år blev det blot til en enkelt sejr for Jakobsen.
Han har fornemmet, at noget ikke var, som det skulle være.
- Jeg har trænet godt over vinteren og indledte sæsonen med selvtillid. Vi opnåede også nogle top-10-placeringer i UAE Tour og Paris-Nice, men i de afgørende øjeblikke og i de intense spurter har jeg haft det svært. Nu er årsagen fundet: Mine ben har bare ikke fungeret, som de skulle.
- Det er selvfølgelig et mentalt benspænd, men nu har vi fundet årsagen, og jeg håber, at en operation kan løse det. Nogle gange skal du træde et skridt tilbage for at tage to skridt frem, siger sprinteren.
Jakobsen var tidligere i karrieren involveret i et voldsomt styrt, der var tæt på at koste ham livet. I en duel med landsmanden Dylan Groenewegen i 2020 blev han presset ud i barrieren og blev hurtigt herefter fragtet på hospitalet.
Her blev han lagt i kunstig koma og fik konstateret brud på kranie, kæbe og tommelfinger. Jakobsen mistede samtidig ti tænder, fik nerveskader og en lungekontusion.
Men allerede året efter begyndte han at vinde cykelløb igen for Quick-Step, som han kørte for til og med 2023.
Hos Picnic, der tidligere gik under navnet DSM, har han delt kaptajnrollen med Tobias Lund i sprinterløbene. Nu kan danskeren meget rykke yderligere en tak op i hierarkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie