David Moyes forlader Sunderland efter nedrykning
David Moyes er færdig i Sunderland. Foto: /ritzau/AP/Owen Humphreys
/ritzau/AP/Owen Humphreys/arkiv
Den tidligere Manchester United-manager er færdig hos Sunderland, der rykkede ud af Premier League.
David Moyes er færdig som manager for fodboldklubben Sunderland i England.
Ifølge klubben, der for nylig rykkede ud af Premier League, har den 54-årige skotte selv truffet beslutningen om at sige farvel.
- Efter at have arbejdet utrætteligt gennem sæsonen for at undgå nedrykning fra Premier League har David besluttet sig for at forlade klubben uden kompensation, hvilket siger noget om hans person, siger Sunderland-formand Ellis Short til klubbens hjemmeside.
David Moyes blev manager for Sunderland i juli sidste år.
Det netop overståede sæson blev dog en skuffelse, for Sunderland sluttede sidst i Premier League med kun 24 point.
Klubben havde 16 point op til Watford lige over nedrykningsstregen.
David Moyes skabte sig et navn som manager for Everton, hvor han var i 11 år.
I 2013 afløste han Alex Ferguson som manager for Manchester United, men Moyes blev fyret efter knapt en sæson i traditionsklubben.
Fra 2014 til 2015 var han hos spanske Real Sociedad, hvor han også endte med at blive fyret.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie