DBU regner med ny kvindelandstræner inden jul
Pernille Harder (i rødt) og holdkammeraterne på det danske landshold får snart sat navn på deres nye træner. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkiv
/ritzau/Poulsen Lars/arkiv
Præsentationen af en ny dansk kvindelandstræner i fodbold nærmer sig, siger DBU-direktør Claus Bretton-Meyer.
Når spillerne fra det danske kvindelandshold i fodbold sætter julemaden til livs 24. december, kender de navnet på den træner, som skal forsøge at skaffe holdet til VM i 2019.
Det er i hvert fald forventningen hos Claus Bretton-Meyer, direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU).
- Vi arbejder på at få en træner til kvindelandsholdet på plads, og det håber jeg, at vi har på plads inden jul, siger DBU-direktøren til TV2 Sport.
Han åbner dog en dør på klem for, at præsentationen kan lade vente på sig lidt længere.
- Bolden er rund, og vi ved aldrig rigtig, hvad der kan ske, men vi arbejder hårdt på sagen, lyder det fra Bretton-Meyer.
Meget længere kan man dog heller ikke vente, hvis den nye træner skal med på den træningslejr i januar, som er planlagt for holdet.
I sommer stod Nils Nielsen i spidsen for mandskabet, som nåede EM-finalen i Holland, hvor det blev til nederlag til værtsnationen.
Efterfølgende stoppede Nils Nielsen på posten, som midlertidigt blev overdraget til U19-landstræner Søren Randa-Boldt.
Danmarks VM-muligheder har lidt et alvorligt knæk, da holdet grundet konflikten mellem DBU og spillerne om en ny landsholdsaftale trak sig fra kampen mod Sverige i oktober.
Det førte til et skrivebordsnederlag på 0-3 mod svenskerne, som sammen med Danmark er de på papiret klart stærkeste hold i kvalifikationspuljen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie