Kenneth Bjerre og Hans Andersen overskyggede totalt den forsvarende verdensmester Nicki Pedersen i lørdagens speedway grand prix.
I dansk speedway handler det meste om Nicki Pedersen, men lørdag aften bed underhundene fra sig, da både Kenneth Bjerre og Hans Andersen nåede frem til finalen i det skandinaviske grand prix i svenske Målilla.
Det var første gang i 2009, at to danskere nåede finalen. Her kunne hverken Bjerre eller Andersen dog gøre noget ved Tomasz Gollob og Jason Crump. Gollob, der havde kørt suverænt det meste af aftenen på den regntunge bane, vandt foran Crump. Andersen blev nummer tre, mens Kenneth Bjerre sluttede som nummer fire.
For Nicki Pedersen var der tale om et lille comeback i grand prix-sammenhæng, efter at den forsvarende danske verdensmester for to uger siden måtte sidde over i det lettiske grand prix i Daugavpils. Men lørdagens indsats blev mildt sagt en omgang blød mellemvare fra Nicki Pedersen, der ikke formåede at køre sig ind blandt de otte bedste, som gik videre til semifinalerne.
Jason Crump fører VM-stillingen suverænt.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie