Den engelske landsholdslegende Trevor Francis er død
Trevor Francis nåede også at være manager for Crystal Palace. Han døde i en alder af 69 år. (Arkivfoto). Foto: Ian Hodgson/Reuters
Den tidligere fodboldspiller Trevor Francis er mandag død af et hjertestop i Spanien, oplyser familien.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere engelske landsholdsspiller Trevor Francis er død. Han blev 69 år. Det bekræfter familien mandag over for nyhedsbureauet AFP.
- Han døde af et hjertestop i Spanien denne morgen. På vegne af familien er det kommet som et chok for os alle. Vi er alle meget kede af det.
- Han var en legendarisk fodboldspiller, men han var også en ekstremt rar person, lyder det fra familien.
Trevor Francis var den første fodboldspiller, som blev købt for over en million pund af en britisk klub.
Det skete, da han i februar 1979 blev købt af Nottingham Forest hos Birmingham.
Annonce
Siden var han få måneder senere med til at vinde Europa Cuppen for mesterhold. Han scorede det afgørende mål på et fremragende hovedstød i finalen mod svenske Malmö FF i maj 1979.
Året efter vandt Nottingham Forest igen den prestigefyldte europæiske klubturnering, der i dag svarer til Champions League. Men Trevor Francis var ikke med i finalen mod Hamburger SV på grund af en skade.
Trevor Francis nåede at spille 52 kampe og score 12 mål for England fra 1977 til 1986. Han scorede to mål mod Danmark i en 2-2-kamp i Idrætsparken i København.
I sin aktive karriere spillede han også for Birmingham, Manchester City, Sampdoria, Atalanta, Rangers, Queens Park Rangers og Sheffield Wednesday.
Hos Birmingham blev han noteret for 328 kampe og 133 mål.
Siden blev han også træner og var manager for både QPR, Sheffield Wednesday, Birmingham og Crystal Palace.
Flere af Trevor Francis' tidligere klubber og holdkammerater har været ude med kondolencer på de sociale medier.
/ritzau/
We are deeply saddened by the passing of Trevor Francis.
Our thoughts are with Trevor’s family and friends at this incredibly difficult time.
Blues is deeply saddened and shocked to learn of the passing of Club legend Trevor Francis, at the age of 69 on Monday 24 July 2023.
Trevor will forever be revered as a giant of the Club, the player everyone wanted to see. He represented Blues on 330 occasions, scoring 133… pic.twitter.com/o960MYJhQZ
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie