Rejsen går først mod Athen, inden flammen fortsætter til Marseille. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
I den græske by Olympia er den olympiske flamme tirsdag blevet tændt. Først går turen til Athen for flammen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den olympiske flamme er blevet tændt i den græske by Olympia og har startet sin over 5000 kilometer lange rejse mod Paris, hvor der til sommer skal afholdes OL.
Først går turen til Grækenlands hovedstad, Athen, hvor flammen ankommer 26. april.
Athen var byen, hvor de første moderne olympiske lege blev afholdt i 1896.
Flammen har været tændt i Olympia i de seneste 90 år siden OL i Berlin i 1936.
Ved ceremonien i Olympia var IOC's præsident, Thomas Bach, og Grækenlands præsident, Katerina Sakellaropoulou, til stede.
Annonce
- I oldtiden bragte de olympiske lege græske byer sammen i tider med krig og konflikt. I dag er de olympiske lege den eneste begivenhed, der bringer hele verden sammen i en fredelig konkurrence, siger Thomas Bach i en tale ved ceremonien.
- Den olympiske ild, som vi tænder i dag, symboliserer håbet om en bedre fremtid. Ilden vil bære den olympiske ånd herfra de oldgamle rødder, gennem Frankrig og helt til Paris, hvor den vil få lysets by til at skinne endnu klarere.
Ved en ceremoni i Olympia blev flammen tændt. Foto: Thanassis Stavrakis/Ritzau Scanpix
Fra Athen skal den olympiske ild sejles til den franske havneby Marseille, hvor den ankommer 8. maj, inden den fortsætter mod den franske hovedstad, Paris, hvor der er åbningsceremoni 26. juli.
Faklen, der bliver brugt på turen, er champagnefarvet for at ære Frankrig.
Den danske bokser Sebastian Terteryan skal fra 9. maj sammen med atleter fra de andre EU-lande samt Ukraine bære den champagnefarvede fakkel det første stykke af ruten fra Marseille.
Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF), der har udpeget Sebastian Terteryan som repræsentant for Danmark.
/ritzau/
Flammen er blevet tændt i Olympia siden OL i Berlin i 1936. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters
IOC's præsident, Thomas Bach, (i midten) og den græske præsident, Katerina Sakellaropoulou, (til venstre) var til stede ved ceremonien i Olympia. Foto: Louisa Gouliamaki/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie