DIF: Anke hjælper ikke Alex R. til OL
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) slår fast, at cykelrytteren Alex Rasmussen ikke kommer til OL i London.
Banerytteren overvejer fortsat at anke sin dom fra den internationale sportsdomstol, CAS, på 18 måneders karantæne til en schweizisk domstol. Men en eventuel anke vil ikke hjælpe ham i forhold til OL.
- OL er desværre slut for Alex' vedkommende, siger elitechef Jesper Frigast Larsen.
- Det fremgår af vores love, og det olympiske charter, at vi i DIF skal efterleve kendelser, der er truffet af CAS. Vi har ikke interesse i at gå uden for idrættens eget retssystem, fortæller han.
- For os er sagen slut, og vi har ikke noget ønske om - og vi ønsker heller ikke at andre - kører sagen videre i det civile retssystem.
Elitechefen fra DIF fortæller samtidig, at der er udtaget en OL-erstatning til banelandsholdet i 4000-meter-forfølgelsesløb, og DIF vil udsende en pressemeddelelse senere fredag eftermiddag.
Alex Rasmussen er tildelt karantænen, fordi han tre gange i løbet af 18 måneder havde rod i sine såkaldte whereabouts og dermed brød de internationale dopingregler.
Rasmussen blev oprindeligt frikendt af DIF i efteråret, fordi den internationale cykelunion (UCI) først gav danskeren besked om karantænen 10 uger efter den seneste forseelse.
Det internationale antidopingagentur Wadas regler siger, at det skal ske senest to uger efter forseelsen. UCI valgte af anke DIF-dommen til CAS med et krav om to års karantæne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie