DIF: Troværdigheden er lav inden for forældelsesfristen
De afhørte i ny dopingrapport har haft større lyst til at tale om forældede forhold end nye, lyder det fra DIF
En 96 sider lang rapport om doping i dansk cykling kunne Anti Doping Danmark (ADD) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) præsentere tirsdag, men trods en lang række interviews, der også har ført til indrømmelser, kan der ikke rejses sager på baggrund af rapporten.
Mulighederne, der var, faldt alle for forældelsesfristen, som nu er på 10 år. Eksempelvis har Bjarne Riis og Nicki Sørensen erkendt nogle forhold, som lige nøjagtigt falder uden for grænsen.
Det kan virke påfaldende, at de kun erkender forhold, der falder for forældelsesfristen, og ADD og DIF er da også af den opfattelse, at det har været nemmere at få de afhørte personer til at tale om forældede sager end dem af nyere dato.
Selv om ADD og DIF samlet set finder troværdighedsniveauet højt blandt de afhørte.
- Der er noget menneskeligt over, at troværdigheden er lav lige så snart, man er inden for forældelsesfristen. Men omvendt betyder det ikke, at troværdigheden er lav, når man er inden for forældelsesfristen, siger DIF's direktør, Morten Mølholm.
Han henviser til, at Jörg Jaksche, Tyler Hamilton og Michael Rasmussen har erkendt forhold i tidsrum, hvor de har haft noget på spil.
Desuden var det ikke et mål i sig selv at kunne rejse nye sager.
- Det er sværere at få fat i de sager, der er af nyere datoer end dem, der falder for forældelsesfristen. Den ene grund er, at der sker mindre i dag, men den anden grund er, at folk har større lyst til at snakke om ting, der er lige uden for forældelsesfristen.
- De fleste er stoppet med at tage doping lige op til forældelsesfristen (ifølge forklaringerne, red.). Det er meget sværere. Men det var ikke et formål i sig selv med rapporten at kunne rejse sager, siger Morten Mølholm.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie