Djokovic stryger sikkert videre i Wimbledon
Novak Djokovic gik sikkert videre fra tredje runde i Wimbledon. Foto: Paul Childs/Reuters
Paul Childs/Reuters
Topseedede Novak Djokovic vandt sin tredje kamp ved Wimbledon og er nu blandt de 16 bedste i turneringen.
Novak Djokovic er videre til fjerde runde i Wimbledon efter en sikker sejr over amerikaneren Denis Kudla i tre sæt.
Den 34-årige serbiske verdensetter vandt 6-4, 6-3, 7-6 over Kudla, der er nummer 114 i verden.
Der var mest spænding i tredje sæt, hvor 28-årige Kudla gjorde god modstand og tvang sættet ud i tiebreak.
Her vandt Djokovic dog med cifrene 9-7, da Kudla ikke formåede at gribe sine muligheder.
- Jeg må give Denis kredit. Han var god lige fra begyndelsen. Han er en fantastisk fyr både på og uden for tennisbanen.
- Og det blev tæt i tredje sæt. Han var foran i tiebreak, men jeg kom på en eller anden måde tilbage, siger Djokovic i et vinderinterview på banen.
Hvis Djokovic vinder Wimbledon, kommer han op på siden af rivalerne Roger Federer og Rafael Nadal, der begge har vundet 20 grand slam-titler. Djokovic er på 19.
Nadal har meldt fra til årets Wimbledon.
I fjerde runde, som svarer til ottendedelsfinalerne, skal Djokovic møde chileneren Cristian Garin, der er nummer 20 i verden.
Sent fredag aften måtte rutinerede Andy Murray sige farvel og tak til årets Wimbledon. Skotten, der tidligere har vundet turneringen to gange, tabte til Denis Shapovalov, der er nummer 12 på verdensranglisten.
Der var ikke så meget at rafle om. Canadieren vandt 6-4, 6-2, 6-2. Ikke desto mindre blev Andy Murray klappet af banen af det britiske hjemmepublikum.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie