Dokumentfalsk koster kenyaner et års samfundstjeneste
Kenyaneren Jemima Sumgong vandt i 2016 OL-guld i maraton i Rio, men hun blev efterfølgende testet positiv for brug af epo. (Arkivfoto) Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Løberen Florence Jepkosgei Chepsoi forfalskede dokument for at undslippe dopingdom. Nu er hun dømt i retten.
Den 36-årige kenyanske maratonløber Florence Jepkosgei Chepsoi blev i 2017 idømt to års karantæne for brug af doping.
Hun forsøgte dog at undgå en dopingdom ved at lyve, og hun forfalskede endda et dokument for at bakke sin løgn op. Det har nu kostet hende en dom i civilretten i Kenya.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har Jepkosgei Chepsoi fået en dom på et års samfundstjeneste for forfalskningen.
Hun er den første atletikudøver i Kenya, som har fået en dom i det civile retssystem i forbindelse med en dopingsag.
Da langdistanceløberen skulle forsvare sig i sin dopingsag over for Kenyas antidopingagentur, fremviste hun hospitalsdokumenter, som skulle hjælpe hende til at gå fri.
Det viste sig imidlertid, at papirerne var forfalsket. Hun benægtede i første omgang, men siden tilstod hun sin ugerning.
De senere år er den stolte løbenation blev ramt af mange dopingsager blandt nogle af de største navne.
Som en følge deraf valgte Kenyas regering i 2016 at kriminalisere dopingforseelser.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie