Døllefjelde beholder cheftræner endnu et år
Finn Larsen er i gang med sin anden periode i Døllefjelde og har netop forlænget kontrakten. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Finn Larsen har forlænget kontrakten, så den løber til udgangen af 2021.
DØLLEFJELDE Finn Larsen vendte for et lille år siden retur til Døllefjelde som cheftræner på en etårig kontrakt. Den er netop blevet forlænget med et år yderligere således, at Finn Larsen er Døllefjelde-træner til udgangen af 2021.
Det glæder seniorformand Michael Frederiksen.
- Vi er meget glade for at have Finn tilbage. Der er sket meget på det lille år, hvor han har været her, siger Michael Frederiksen og peger på, at der er blevet opbygget en træningskultur og skabt et klubliv trods en vanskelig tid med covid-19.
Men der er stadig meget at arbejde med for Finn Larsen. Derfor fortsætter han.
- Jeg synes, at vi har gang i et spændende projekt i Døllefjelde, hvor vi har flyttet os meget på ganske kort tid, siger Finn Larsen, som råder over mange spillere på træningsbanen.
- Da vi sluttede årets træning torsdag i sidste uge var vi 28, påpeger Finn Larsen, som kan se tilbage på en efterårssæson, der bød på fire nederlag i de første seks kampe, men lutter sejre i de efterfølgende seks kampe, hvilket rækker til en øjeblikkelig tredjeplads i LF-serien.
Samtidig med Finn Larsens kontraktforlængelse har Døllefjelde forlænget aftalen med Finn Larsens bedre halvdel, May Bøgh Hansen, der trådte til som træner for andetholdet i Serie 1 i sommer.
- Men vi skal have fundet en assistent til "Mayse", fastslår Finn Larsen, som tidligere har været fodboldtræner i blandt andre Nakskov Boldklub og Nykøbing FC samt talentchef i HB Køge.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie