Bestyrelsen i Parken behandlede henvendelsen fra den russiske rigmandssøn Arkady Abramovich alt for useriøst, mener tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard.
Østergaard kritiserer især sin afløser Hans Munk Nielsen samt storaktionær og bestyrelsesmedlem, Erik Skjærbæk.
- Det er ikke Mr. Nobody, der kommer. Det er seriøse mennesker, som ikke alene kommer med en aktieudvidelse på 450 millioner, men også en forretningsplan omkring FCK, Lalandia og Fitness.dk, siger Flemming Østergaard til B.T.
I interviewet fremgår det, at den tidligere formand har et godt kendskab til, hvad der foregik for godt to uger siden, da Arkady Abramovich mødtes med Hans Munk Nielsen og direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Carsten Koch, og Aldo Petersen på en café i København.
- Carsten Koch betragter interessen som seriøs og gør det meget klart for bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen, at han skal få storaktionær Erik Skjærbæk med på idéen, beretter Østergaard.
- Hans Munk Nielsen orienterer undervejs ikke sin bestyrelse, og Erik Skjærbæk vil ikke orienteres om sagen, da det vil betragtes som insiderviden, og Skjærbæk fortsat vil have muligheden for at handle aktier fremadrettet.
- Allerede på det tidspunkt har de involverede parter via LD fået at vide, at der var interesse. Så går han (Erik Skjærbæk, red.) ud og køber og sælger aktier og scorer så en formue.
- Hvis det ikke er useriøst, så ved jeg ikke hvad. Hvis jeg var bestyrelsesmedlem, ville jeg være stjernehamrende tosset, fastslår Flemming Østergaard.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, om Arkady Abramovich, der er søn af Chelsea-ejer Roman Abramovich, fortsat er interesseret i at at købe sig til indflydelse i selskabet bag FC København.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie