Dortmund slider sig til tre point i Köln på sene mål
Borussia Dortmund var bagud ved pausen, men endte med at vinde 3-1 mod FC Köln.
Det duftede længe af pointtab for Borussia Dortmund i udekampen mod FC Köln, men på en god anden halvleg vendte holdet 0-1 til 3-1.
Der var ingen danskere i startopstillingen, men Jacob Bruun Larsen kom ind i 85. minut.
Dortmund kom frem til nogle tilbud i første halvleg, men i modsatte sende havde Köln heller ikke svært ved at komme frem til chancer.
Gæsternes forsvar var bestemt til at tale med, og det udnyttede Dominick Drexler efter en halv times spil.
Et indlæg sejlede om til bagstolpen, hvor han stod ganske umarkeret og kunne heade føringsmålet i kassen.
Paco Alcacer fik en god chance ti minutter inde i anden halvleg, men han afsluttede lige på Köln-keeperen, som kunne blokere skuddet.
Først med 20 minutter igen kom udligningen ved Jadon Sancho, og holdene var på vej mod pointdeling indtil 86. minut, hvor indskiftede Achraf Hakimi sendte Dortmund på vinderkurs.
Den kurs blev cementeret i overtiden på en kontra, hvor Paco Alcacer havde sidste fod på bolden.
Dermed har Dortmund seks point efter sæsonens to første kampe, mens oprykkerne fra Köln endnu har sit første point til gode.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie