Eks-spiller: Brøndby gør spillerne til syndebukke
Foto: Jeppe Michael Jensen /Scanpix
Jeppe Michael Jensen /Scanpix
Den tidligere Brøndby-spiller Thomas Rasmussen er langt fra imponeret af den økonomiske redningsplan, den kriseramte superligaklub tidligere på tirsdagen præsenterede omverden for.
Rasmussen, der er en af de tre spillere, der har penge til gode fra Brøndby i den såkaldte feriepengesag, mener, at klubben sender ansvaret for overlevelse videre til sine medarbejdere.
- Med det man kommer med i dag, lægger man ansvaret over på Brøndbys spillere og os andre, som har været involveret i dette med penge i Brøndby, siger Thomas Rasmussen til jp.dk.
- Hvis Brøndby IF går konkurs, kan klubben nu vælge en synder. Brøndby sender lorten videre, lyder det fra den nuværende Lyngby-spiller.
Brøndby præsenterede en spareplan, hvor medarbejderne skal gå 10 procent ned i løn, og hvor alle kan se frem til hele 25 procent mindre på lønsedlen de næste tre måneder.
Det skal være med til at sikre klubbens drift frem til at aktieemission senere på året.
- Klubben gør klar til at give ansvaret til spillerne og de ansatte. Ved at de siger nej til de krav, er det lig med konkurs for Brøndby. Så har klubben en synder.
- Så kan den sige, at den havde en redningsplan, men at spillerne ikke ville redde klubben, siger Thomas Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie