Boksekampen mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield bliver betegnet som ulækker og uetisk af den rutinerede kampleder Poul Gaardbo, der har ledet mere end 7500 kampe.
Ulækker og uetisk på grund af Brian Nielsens fysiske tilstand.
- Jeg under Brian alle pengene, men jeg synes, det er ulækkert og uetisk at sende sådan en mand som Brian i ringen, siger Poul Gaardbo til Ekstra Bladet og henviser til den 45-årige boksers dårlige knæ.
- Lægen mener, at knæet er i orden, men han går jo helt anderledes, end han plejer. Hvis han ikke kan flytte sig, så får han én på kajen, mener Gaardbo.
Han mener ikke, at boksere bør gå i ringen, når de har passeret 40 år. 48-årige Holyfield er dog ifølge Gaardbo en undtagelse, da han har trænet gennem hele sit liv.
- Brian er hårdfør. Men spørgsmålet er, hvor godt han tåler så mange øretæver, som han risikerer efter otte års boksepause.
- Der er en grund til, at der ikke er noget, der hedder oldboys-boksning. Det er for hårdt. Og især på det niveau, som Holyfield fortsat har. Og Brian har jo aldrig været træningsnarkoman.
Kampen mellem Super Brian og Evander Holyfield skal bokses den 5. marts i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie