Ekspert tvivler på Joachim B-sølv efter dopingdom
Der er langt fra sandsynligt, at den tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen kan veksle sin bronzemedalje fra OL i Athen 2004 til en sølvmedalje, selvom den tidligere vinder i konkurrencen har fået frataget sin medalje på grund af doping.
Det vurderer Jens Evald, som er formand for Anti Doping Danmark og juraprofessor.
- Jeg kunne forestille mig, at man vælger at lade pladsen stå tom i betragtning af, hvor lang tid der er gået. Men jeg har ikke en viden om, hvad de vil gøre i sagen, siger Jens Evald.
Jens Evald understreger, at det er begrænset, hvor mange fortilfælde der er. Derfor har han ingen viden om, hvad den internationale olympiske komité, IOC, vil beslutte sig for.
- Der er nok ikke en fast praksis for, hvordan man håndterer sager i forhold til oprykning, siger juraprofessoren.
Onsdag IOC at fratage vinderen af kuglestødskonkurrencen i 2004, ukrainske Yuri Belonog, guldet, da nye prøver har vist, at Belonog benyttede sig af steroider.
Heller ikke Danmarks Idræts-Forbund (DIF) ved endnu, om IOC's beslutning får betydning for Joachim B. Olsen, der endte som treer i den græske hovedstad.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie