Elia Viviani tager anden etapesejr på stribe i Giroen
Elia Viviani var tæt på at blive lukket inde i spurten, men han viste sig alligevel som stærkeste mand. Foto: Reuters/Nir Keidar
Reuters/Nir Keidar
Italieneren Elia Viviani vandt igen en etape i Giro d'Italia, da han var hurtigste mand i spurten på 3. etape.
Sprinteren Elia Viviani kom først over stregen på 3. etape af Giro d'Italia efter en lang eftermiddag gennem det israelske ørkenlandskab.
Den italienske Quick-Step-rytter var tæt på at blive lukket inde i spurten, men på de sidste meter fik han vristet sig fri og tog sin anden etapesejr på stribe.
Landsmanden Sacha Modolo blev toer, mens irske Sam Bennett blev nummer tre.
Danske Mads Pedersen (Trek) viste fin form ved at køre sig i mål på niendepladsen.
Det var samtidig sidste etape i Israel. Nu får rytterne en tidlig hviledag, hvor teltpælene rykkes op og flyttes til Sicilien, hvor starten på 4. etape går tirsdag.
I det samlede klassement fører BMC's Rohan Dennis stadig foran Sunweb-rytteren Tom Dumoulin.
Flankeret af kameler og ørkensand tilbagelagde Giro-feltet 229 kilometer på vej til målbyen Eilat.
Et udbrud bestående af canadiske Cuillaume Boivin og italienerne Marco Frapporti og Enrico Barbin agerede etapen igennem harer for feltet.
Det var dog blot et spørgsmål om tid, før udbruddet blev hentet, og med godt seks kilometer til mål blev der samling.
Der var kraftig medvind, og rytterne hamrede i samlet flok mod målstregen med mere end 70 kilometer i timen.
Spurten var en realitet, og her startede Bennett med at ligge i front efter en kraftig forcering.
Viviani var tæt på at blive lukket ind i højre side af vejen, fordi Bennett svingede tværs over vejen, men italieneren fandt plads til at overhale på de allersidste meter og tage sejren for anden dag i træk.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie