Et halvt års arbejdsløshed er slut for den danske målmand Kevin Stuhr Ellegaard.
Helt som ventet afløser han landsmanden Jesper Christiansen i den svenske klub Elfsborg, hvor han har skrevet en treårig kontrakt
- Jeg vil gerne spille på et vinderhold, som har mulighed for at vinde medaljer, og det synes jeg, Elfsborg har, siger Ellegaard til Elfsborgs hjemmeside.
Elfsborg hører langt fra til de mest omtalte klubber i Danmark, men Kevin Stuhr Ellegaard fortæller, at han er godt forberedt og er klar over, hvad han går ind til de næste tre år.
- Elfsborg har spillere, som har spillet i Danmark, og så har Jesper Christiansen fortalt om klubben, siger han.
Klubben råder i sin spillertrup over en række navne, som danske fodboldinteresserede tidligere er stødt på.
Den tidligere Brøndby-spiller Jon Jönsson, Andreas Klarström med en årrække i Esbjerg, Martin Ericsson, tidligere AaB og Brøndby, samt Horsens' gamle forsvarsklippe Andreas Augustsson bliver blandt Ellegaards nye holdkammerater.
Målmanden har ikke haft en klub, siden han stoppede i hollandske Heerenveen i sommeren 2011.
- Jeg har ventet på, at det rigtige tilbud kom, og det har Elfsborg kommet med til mig og min familie. Det er en svær tid i fodbold i øjeblikket, så jeg er utroligt glad for den mulighed jeg har fået, lyder det fra Kevin Stuhr Ellegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie