EM-dansker sparket ned i Malmö-avancement i CL-kvalen
Cheftræner Jon Dahl Tomasson måtte se Anders Christiansen forlade banen i anden halvleg, da Malmö FF tirsdag gæstede Riga FC i Champions League-kvalifikationen. (Arkivfoto). Foto: Fabian Bimmer/Reuters
Fabian Bimmer/Reuters
Anders Christiansen lagde op til et mål, da Malmö FF fik 1-1 i Riga, men midtbanespilleren måtte senere udgå.
Landsholdsspilleren Anders Christiansen var tirsdag med til at spille Malmö FF videre i kvalifikationen til gruppespillet i Champions League.
På udebane mod Riga FC fik det svenske hold 1-1, og dermed er Malmö videre efter en 1-0-sejr på eget græs for en uge siden.
Men det samlede avancement til anden kvalifikationsrunde kom med en pris for den danske EM-spiller, der blev sparket ned i anden halvleg og måtte forlade banen.
Anders Christiansen blev ramt af hjemmeholdets venstreback Ritvars Rugins, der kom med udstrakte ben ind i en tackling af danskeren.
Christiansen havde tidligere i kampen lagt op til Antonio Colak, da kroaten efter en halv time bragte de svenske gæster foran. Et fysisk spillende Riga-hold fik udlignet til 1-1 efter en time.
Anders Christiansen var denne sommer en del af den danske EM-trup, men den 31-årige midtbanespiller kom ikke i aktion for landstræner Kasper Hjulmands succeshold, der nåede semifinalen.
Allerede fire dage efter semifinalenederlaget til England var han på banen for Malmö og scorede et mål i en 4-0-sejr over Sirius i den bedste svenske fodboldrække.
Malmö FF, der har Jon Dahl Tomasson som cheftræner, skal i anden kvalifikationsrunde møde enten HJK Helsinki eller Buducnost.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie