Efter VM-kvalifikationsnederlaget til Ukraine i 2007 begyndte en lang, sej kamp for at få kvindelandsholdet i håndbold tilbage blandt de bedste nationer i verden.
Det er lykkedes, for med sejren over Kroatien og den garanterede førsteplads i mellemrunden er Danmark nu sikker på en plads i semifinalerne ved EM. Og det er landstræner Jan Pytlick stolt over.
- Det har fyldt rigtigt meget i vores hoveder, at vi gerne ville hertil, hvor vi står i dag. Derfor var det alligevel kun en drøm, da vi gik ind til denne turnering, men jeg synes, at det er fortjent.
- Jeg synes at vi er det bedste hold i denne pulje. Vi har været stabile, og der har været en svag opadgående kurve på vores ting, siger Pytlick og remser så stort set alle facetter af spillet op.
- Forsvaret har været godt i alle kampe. Folk er begyndt at turde mere, angrebsspillet sidder bedre, og stregspillet kører. Lag på lag er det bare blevet bedre og bedre, siger træneren.
Han har endnu ikke besluttet, hvad den betydningsløse kamp mod Montenegro på torsdag skal bruges til.
- Lad os lige tygge på det og se, hvad vi finder ud af. Vi kan jo vælge at blive i sporet, eller vi kan køre ud på et sidespor. I 2002 (da Danmark sidst vandt EM-guld, red.) spillede vi igennem, og det er jeg da fristet af at gøre igen.
- Men jeg er nødt til lige at have en status på nogle af de spillere, der måske har brug for en pause, siger Pytlick og tænker specielt på Lærke Møller, Rikke Skov og Maibritt Kviesgaard
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie