Endnu en Chelsea-stjerne skifter til kinesisk fodbold
Jon Obi Mikel skifter Stamford Bridge ud med kinesiske Tianjin Teda. Foto: AP/Frank Augstein
AP/Frank Augstein
Nigerianske John Obi Mikel kan se frem til at tjene op mod 50 millioner kroner om året i Tianjin Teda.
Endnu en fodboldstjerne skifter til den kinesiske liga. Denne gang er der tale om Chelsea-stjernen John Obi Mikel, der skifter til Tianjin Teda, skriver Reuters.
Den 29-årige Mikel, der har spillet størstedelen af sin karriere på Stamford Bridge, vil ifølge lokale medier tjene op mod 50 millioner danske kroner om året.
Torsdag var Mikel til lægetjek i havnebyen, der ligger 130 kilometer fra Beijing. Fredag har den asiatiske fodboldorganisation bekræftet handlen.
Ifølge Reuters har Chelsea ladet John Obi Mikel forlade klubben på en fri transfer.
Nigerianeren nåede at spille ti år på Stamford Bridge og vandt et hav af titler med London-klubben.
Ud over de to engelske mesterskaber og fire FA Cup-pokaler, nåede Mikel at vinde både Champions League og Europa League.
Midtbanemotoren har ikke fået spilletid i denne sæson, efter at Antonio Conte har overtaget trænersædet i Chelsea.
Tidligere Chelsea-spiller Oscar, belgiske Axel Witsel og argentinske Carlos Tévez er alle skiftet til kinesisk fodbold i løbet af den seneste måned.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie