Engelsk liga: Liverpool slog oprykker på fejlagtigt mål
Dommer tolkede offside-regler forkert, da han godkendte Christian Bentekes sejrsmål i sejr over Bournemouth.
Liverpool slog mandag Premier League-oprykkeren Bournemouth 1-0 på et kontroversielt mål af Christian Benteke.
Den engelske Premier League oplyser fredag, at scoringen burde have været annulleret.
Da Benteke efter 26 minutter prikkede Jordan Hendersons tværpasning i mål, forsøgte holdkammeraten Philippe Coutinho også at nå frem til bolden. Det lykkedes ikke for Coutinho, der stod i en offside-position.
Eftersom Coutinho ikke rørte bolden, så valgte dommeren at godkende Bentekes scoring, hvilket Bournemouth-manager, Eddie Howe, var stærkt uenig i.
Premier League har nu følt sig nødsaget til at fastslå, hvordan fodboldloven skal tolkes i den slags situationer.
Ligaen skriver, at der var offside, da "Coutinho tydeligt forsøgte at spille bolden" og hans bevægelser betød, at Bournemouth-målmand Artur Boruc dermed fik sværere ved at regne situationen ud.
Liverpool har seks point efter de to første spillerunder i Premier League, mens Bournemouth har nul.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie