Ensom kuffert sender bombehund i aktion ved ishockey-VM
Pressecentret blev lørdag eftermiddag evakueret ved Boxen i Herning. En efterladt kuffert viste sig dog at indeholde tøj. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Pressecentret måtte tømmes, imens en bombehund undersøgte en kuffert ved ishockey-VM. Kufferten indeholdt tøj.
Politiet måtte tilkalde en bombehund for at få undersøgt en efterladt kuffert i en af de tilstødende haller ved Boxen i Herning, hvor der netop nu er VM i ishockey.
Hallen huser mediecentret, hvor pressen arbejder, og centret blev kortvarigt evakueret, mens hunden fik snuset til den ejerløse kuffert.
Hunden fandt dog intet mistænkeligt, og da politiet efterfølgende åbnede kufferten, viste den sig at indeholde tøj.
Ishockey-VM er omgærdet af solide sikkerhedsforanstaltninger, og alle bliver visiteret, inden de får lov til at komme ind i området omkring Boxen.
Der er nok at se til for kontrollørerne, for besøget i Boxen har været flot på de første to kampdage.
Der var 10.000 tilskuere til Danmarks åbningskamp mod Tyskland fredag aften, mens det officielle tilskuertal var 8841, da Norge mødte Letland i lørdagens tidlige kamp i Herning.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie