Eriksen fik oprejsning med United: Godt at være tilbage
Den 30-årige danske kreatør Christian Eriksen spillede en nøglerolle for Manchester United i denne uge mod Burnley. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Det var godt at få en sejr med United, siger Christian Eriksen, som floppede med det danske landshold i Qatar.
Christian Eriksen var i denne uge tilbage i aktion for Manchester United, og det var "godt at være tilbage" efter VM-pausen.
Det siger han i et interview med mediet talkSPORT offentliggjort juleaftensdag.
Danskeren var en del af den triste danske indsats ved fodbold-VM i Qatar.
Men han fik oprejsning, da han onsdag i denne uge spillede en nøglerolle og scorede det første mål, da Manchester United spillede sig i Liga Cup-kvartfinalerne med en 2-0-hjemmesejr over Burnley.
United har ikke vundet et trofæ siden Europa League-succesen i 2016-17-sæsonen, og derfor er det ikke nu, at spillerne skal være kræsne med, hvilke turneringer de prioriterer, mener danskeren.
- Der er gået nogle år, siden vi sidst vandt et trofæ, siger Eriksen, der kom til klubben i juli.
- Der hvor klubben er nu, så er fokus på hver eneste turnering, og så må vi se, hvor vi er til slut.
- Der har ikke specifikt været tale om, at vi skulle vinde det ene eller det andet. Alle spillerne vil bare gerne vinde så meget som muligt.
- Men for at komme derhen, skal man første bevise, at man fortjener at være der. Det handler om hver eneste turnering.
Kampen var Uniteds første i seks uger på grund af landsholdspausen og VM, der altså bød på et tidligt exit fra Qatar for Eriksen og resten af det danske landshold.
Nu er Eriksen glad for at være tilbage i United.
- Det er godt at være tilbage.
- Det var vigtigt at komme videre til næste runde i turneringen og få følelsen af at være tilbage og at få sejren, siger han om Liga Cuppen.
Manchester United er på femtepladsen i Premier League.
I løbet af otte dage venter Nottingham Forest, Wolves og Bournemouth.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie