Esbjerg og cheftræner skilles efter mislykket slutspil
Dan Jensen blev cheftræner for Esbjerg for et år siden, men er nu fortid i klubben. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Dan Jensen stopper i Esbjerg Energy efter gensidig overenskomst, meddeler ishockeyklubben.
Ishockeyholdet Esbjerg Energy skal have en ny cheftræner til den kommende sæson i Metal Ligaen.
Efter bare et enkelt år i spidsen for det vestjyske ishockeyhold stopper Dan Jensen i klubben.
Det meddeler Esbjerg Energy fredag i en kortfattet pressemeddelelse.
Her fremgår det, at parterne er blevet enige om at stoppe samarbejdet.
- Esbjerg Energy ønsker Dan Jensen held og lykke i hans fremtidige arbejde indenfor ishockeysporten, lyder det i meddelelsen, der er underskrevet af klubbens bestyrelsesformand, Søren Mathiasen.
Bruddet med Dan Jensen kommer, på bagkant af at holdet røg hurtigt ud af slutspillet i marts.
Efter at være sluttet som nummer fem i grundspillet blev Esbjerg parret med Aalborg i kvartfinalerne, og den duel trak nordjyderne sig ud af med fire sejre i fire kampe, hvoraf to af sejrene var helt overlegne.
56-årige Dan Jensen skal nu på jobjagt.
Han har tidligere været assistenttræner i Herning Blue Fox, hvor den tidligere landsholdsspiller også spillede i størstedelen af sin aktive karriere og nød stor succes. Han har også været assistenttræner for Danmarks U20-landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie