Everton anker officielt seneste pointstraf
Everton - her i kamp mod Newcastle - har anket sæsonens anden pointstraf. (Arkivfoto). Foto: Scott Heppell/Reuters
Everton har appelleret den seneste straf på to point. Klubben er i alt blevet fratrukket otte point i sæsonen.
Premier League-klubben Everton har anket den pointstraf, som klubben blev tildelt for en uge siden for at have uorden i økonomien.
Sidste mandag kom en uafhængig kommission under Premier League frem til, at klubben fra Liverpool skulle fratrækkes to point for at have brudt ligaens regler for rentabilitet og bæredygtighed.
Men Everton ønsker dommen omstødt og har officielt anket den.
Det beretter Sky Sports og BBC.
Tidligere på sæsonen blev Everton fratrukket ti point, og her lykkedes det for Everton at få straffen reduceret til seks point efter en ankesag.
Ifølge britiske medier vil ankesagen blive behandlet i løbet af de næste uger.
Den kan få betydning for, om Everton rykker ud af Premier League.
Aktuelt har Everton 27 point, hvilket er to mere end Luton, der ligger under nedrykningsstregen.
Everton har på banen spillet sig til 35 point.
Everton har også spillet to kampe færre end konkurrenterne under sig. Den første spiller Everton mandag klokken 21 ude mod Chelsea.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie