FA: Vi er uden skyld i John Terrys farvel
Kun én person er årsag til John Terrys afsked med Englands fodboldlandshold, og det er John Terry selv.
Sådan lyder salutten fra det engelske fodboldforbund (FA), efter at Chelsea-spilleren har beskyldt FA for at være skyld i, at han søndag valgte at trække sig som landsholdsspiller.
- Det er en personlig beslutning. Jeg kan ikke se, hvordan vi kan have gjort det uholdbart, det er to helt separate processer, siger FA's generalsekretær, Alex Horne, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Alex Horne henviser til, at John Terry mandag aften var indkaldt til høring hos FA angående anklagerne om racistiske ytringer mod Queens Park Rangers-spilleren Anton Ferdinand i en kamp sidste år.
John Terry blev i sommer frifundet i sagen i det civilretslige system, men han kan fortsat blive straffet i fodboldsammenhæng.
Alex Horne medgiver, at sagen har trukket ud i lang tid.
- Det skulle ikke have taget et år, men vi er ved at afslutte sagen, siger generalsekretæren.
31-årige John Terry nåede at spille 78 landskampe for England.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie