Fåmælt målmand om nedtur på isen: De straffede os hårdt
Frederik Andersen kom på en svær opgave mod Hviderusland, der fik foræret flere friløbere.
Målmand Frederik Andersen havde en besværlig aften, da det danske ishockeylandshold led et dybt skuffende nederlag på 2-5 til Hviderusland i den første kamp i OL-kvalifikationen.
Kostbare danske fejl gav flere hviderussiske spillere frit løb mod Andersens mål i første periode, og så blev en 1-0-føring vendt til 1-2, mens Toronto-keeperen forgæves forsøgte at fange pucken.
- Vi spillede fint i første periode, men de straffede vores fejl. De var skarpe på de store chancer, de fik, og det var forskellen. Vi gjorde det svært for os selv, siger Frederik Andersen.
I testkampen mod Letland i tirsdags brillerede den store målmand ved at holde rent bur, selv om letterne fik en række målchancer. Men mod hviderusserne var miraklernes tid forbi.
På spørgsmålet om Andersen mener, at holdkammeraterne "solgte ham" med de kostbare pucktab, lyder svaret:
- Det vil jeg ikke kommentere. De kom til chancer, og sådan er det. Vi fik ikke lukket af i dag.
Med det klare nederlag har Danmark fået den værst tænkelige start på OL-kvalifikationen.
Nu skal danskerne ikke blot slå Slovenien stort fredag eftermiddag og efterfølgende besejre Polen.
De er også afhængige af slovensk hjælp mod Hviderusland i sidste runde, hvis OL-billetten skal i hus.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie