FC Midtjylland sender reservemålmand til Bangkok
Michael Falkesgaard skal prøve sig af i sin tredje klub på godt et halvt år, når han bytter FC Midtjylland ud med Bangkok United FC. I sommer skiftede han til FCM fra OB. Foto: Scanpix/Sophia Juliane Lydolph
Scanpix/Sophia Juliane Lydolph
Superligaens førerhold er godt dækket ind på målmandsposten og sender Michael Falkesgaard til Thailand.
FC Midtjyllands reservemålmand Michael Falkesgaard fortsætter karrieren hos Bangkok United FC i Thailand.
Den 26-årige keeper fik dermed kun et halvt år i FCM, efter at han i sommer kom til Superligaens øjeblikkelige førerhold fra OB.
- Michael fik chancen for at forfølge en mulighed for at komme til udlandet, og vi er glade for, at det nu er faldet på plads for ham, siger sportschef Svend Graversen til FCM's hjemmeside.
- Bangkok United har sikret sig en arbejdsom og professionel målmand, som har den rette indstilling til sin sport, siger sportschefen.
I FCM havde Falkesgaard i efteråret svært ved at slå Jesper Hansen i kampen for spilletid.
Ud over Jesper Hansen råder FCM over den amerikanske landsholdsmålmand Bill Hamid.
Michael Falkesgaards kontrakt med FCM løb frem til sommeren 2019, men FCM oplyser ikke, om klubben har modtaget en transfersum for reservemålmanden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie