FC Midtjylland-træner tager hatten af for Helsingør
FC Midtjylland-træner Jess Thorups hold vandt fredag knebent over FC Helsingør. Foto: /ritzau/Graversen Anita/arkiv
/ritzau/Graversen Anita/arkiv
FCM's træner og anfører er imponeret af oprykkeren FC Helsingør, der slap fra Herning med et 1-2-nederlag.
FC Midtjyllands træner, Jess Thorup, udtrykte efter fredagens sejr på 2-1 over oprykkeren fra FC Helsingør hjemme i Herning i Alka Superligaen stor respekt for udeholdet.
Gæsterne vandt tidligere på sæsonen mod netop midtjyderne i det omvendte opgør på Sjælland.
Jess Thorup var efter kampen tilfreds med sejren.
- Første halvleg var fin. Vi kom foran 2-0 og syntes, at vi havde momentum og styr på kampen. Vi tænkte, at det hele gik af sig selv, det var top mod bund, og at vi kunne sætte den ned i tredje gear og vinde alligevel, siger FCM-træneren.
Efter pausen kom FC Helsingør meget bedre med i kampen. Et drømmemål i starten af anden halvleg satte gæsterne i gang.
- De fik et lidt tilfældigt mål, som var meget godt sparket ind, men stadigvæk tilfældigt. Pludselig kunne man godt mærke, at vi havde lidt at miste, siger Jess Thorup.
- Vi må tage hatten af for FC Helsingør, der i de sidste minutter gik efter det ene point, hvilket havde været ufortjent, siger FCM-træneren.
FCM's anfører, Jakob Poulsen, var enig i trænerens analyse, men mener, at kampens resultat antyder et skridt frem, hvis man ser på nederlaget tidligere på sæsonen i Helsingør.
- Vi tabte til dem sidst, så man kan jo sige, at det var et stort fremskridt, men vi har selvfølgelig ambitioner om at kontrollere kampene og spille godt over 90 minutter, siger FCM's anfører.
- Over en hel sæson vil der komme kampe, hvor man ikke kontrollerer spillet, og så må man kæmpe dem hjem nogle gange, hvilket lykkedes mod Helsingør, hvor vi havde marginalerne på vores side til sidst, da de ramte stolpen, slutter Jakob Poulsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned