FC Nordsjælland fejrer sølv med sejr
FC Nordsjælland sluttede sæsonen af med en hjemmesejr over Esbjerg. Conor O'Brien scorede kampens enlige mål efter en stor fejl af Lukas Hradecky.
Et hav af skader havde betydet, at FC Nordsjælland måtte starte mandagens kamp med det næstyngste hold i Superligaens historier. Spillere som Kamal Isaah, Pascal Gregor og Nicolai Johannesen fik chancen mod forårets hold, Esbjerg.
De unge spillere gik friskt til opgaven, og virkede noget mere indstillede på at lukke sæsonen på ordentlig vis end Esbjerg, der ikke havde den energi, som ellers har kendetegnet holdet i foråret.
Esbjerg-keeper Lukas Hradecky, der netop er blevet kåret til forårets profil i Superligaen, havde heller ikke sin bedste dag, det var således på en foræring af finnen, at Conor O'Brien før pausen bragte FCN i front.
Mens gæsterne i kampens første 45 minutter ikke formåede at kue det unge hjemmehold, gik det langt bedre efter pausen. Vestjyderne satte fysisk trumf på, noget de unge Farum-drenge havde svært ved at håndtere.
Esbjerg havde held til at få trukket FC Nordsjællands lidt alternative bagkæde, der vekslede mellem tre og fem spillere, ud af position flere gange, men skarpheden manglede hos pokalvinderne.
FC Nordsjællands føring holdt hjem, og dermed runder Farum-klubben 60 point på andenpladsen. Esbjerg holder trods nederlaget fast i fjerdepladsen i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie