FCK er dansk topscorer i uddeling af VM-millioner
Viktor Fischer (til højre) var med for Danmark ved VM, og det sender nu penge til FC København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC København er den danske fodboldklub, som får flest penge ud af at have haft spillere med til VM.
Seks danske fodboldklubber modtager millionbeløb fra Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.
Det sker, fordi klubberne havde spillere med til sommerens VM-slutrunde i Rusland. Det får klubberne kompensation for.
Flest penge modtager FC København, der havde angriberen Viktor Fischer og midtbanespilleren William Kvist med for Danmark, mens Robin Olsen stod på mål for Sverige.
Det belønner Fifa med 1,1 million dollar, hvilket svarer til 7,2 millioner kroner.
Næstmest får Brøndby med 2,1 million kroner. Klubben havde den danske reservemålmand Frederik Rønnow med til VM.
AaB, FC Nordsjælland, Randers FC og FC Roskilde havde også spillere med ved VM, og det giver de fire klubber lidt over 1,5 millioner kroner i klubkassen hver.
AaB havde Edison Flores med, FCN var repræsenteret ved Alex Runarsson, Randers FC havde Hannes Haldorsson med, mens Frederik Schram sender penge til Roskilde.
Den engelske Premier League-klub Manchester City topper listen af alle klubber i hele verden ved at modtage fem millioner dollar (32,8 millioner kroner).
I alt uddeler Fifa 209 millioner dollar, hvilket svarer til næsten 1,4 milliarder kroner.
Samlet set er der 416 klubber fra 63 forskellige lande, der modtager kompensation fra Fifa.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie