FCK får bøde på 300.000 for baneinvasion og brug af romerlys
De af FCK's fans, der brugte romerlys og invaderede banen i sæsonens sidste kamp, koster klubben en bøde.
Da FC København endegyldigt sikrede sig det danske mesterskab mod AaB i Superligaens sidste runde, var der både romerlys på tribunerne og tilskuere på banen.
Det koster nu klubben en bøde på 300.000 kroner.
Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.
Særligt baneinvasionen efter slutfløjt og under medaljeceremonien gav nogle dramatiske scener, da tilskuere og sikkerhedsvagter endte i karambolage.
De omtrent 30 baneløbere blev mødt af buhråb fra størstedelen af de øvrige tilskuere i Parken.
FCK-fansenes tradition med at kaste badedyr på banen i sæsonens sidste hjemmekamp er også indregnet i straffen.
Det er 15. gang på 12 måneder, at Fodboldens Disciplinærinstans behandler en "overtrædelse af cirkulære om sikkerhed og orden på stadion".
FCK har haft mulighed for at komme med sin egen redegørelse, og af den fremgår det, at klubben har pågrebet to personer, der var med i baneinvasionen, og at man fortsat er på jagt efter flere.
AaB er desuden blevet straffet med en bøde på 55.000, fordi klubbens fans brugte romerlys undervejs i opgøret.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie