FCK forhandler med Galatasaray om Victor Nelsson
Forsvarsspilleren Victor Nelsson kan være på vej til tyrkisk fodbold. (Arkivfoto) Foto: Kim Price/Ritzau Scanpix
Kim Price/Ritzau Scanpix
Victor Nelsson kan være på vej til den tyrkiske fodboldklub Galatasaray, bekræfter FC København.
FC København meddeler tirsdag aften, at klubben forhandler med den tyrkiske storklub Galatasaray.
Det er et muligt af salg af forsvarsspilleren Victor Nelsson, der er på bordet.
- FC København og tyrkiske Galatasaray har påbegyndt forhandlinger omkring en transferaftale for Victor Nelsson.
- Forsvarsspilleren har derfor fået lov til at rejse til Istanbul for gennemgå lægetjek og forhandle med Galatasaray om sine personlige forhold, skriver FCK på sin hjemmeside.
FC København har denne sommer allerede taget afsked med stopperne Mathias "Zanka" Jørgensen og Andreas Bjelland. Ind til pladsen er indtil videre kommet den georgiske landsholdsspiller Davit Khocholava.
22-årige Victor Nelsson kom til FC København fra FC Nordsjælland i sommeren 2019, og han har på kun godt to år spillet 87 kampe for klubben som stort set fast mand i det centrale forsvar.
Han debuterede allerede som 17-årig på FC Nordsjællands hold i Superligaen og bidrog med 98 kampe for klubben, inden han blev solgt til FC København.
Hvis skiftet til Galatasatay bliver en realitet, kan Nelsson se frem til at spille med blandt andre den hollandske EM-spiller Patrick van Aanholt og den colombianske veteranangriber Radamel Falcao.
Nelsson har spillet hele 35 kampe på det danske U21-landshold, og han fik i november 2020 debut på A-landsholdet med 90 minutter i en 2-0-testsejr over Sverige.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned