Olympique Marseille bliver en hård nød at knække for FC København i Europa Leagues 1/16-finaler. Det vurderer FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen, som dog er fint tilfreds med lodtrækningen, selv om det bliver svært at gå samlet videre.
- Jeg har stor respekt for fransk fodbold generelt, og vi får helt sikkert kamp til stregen. Vi skal hive en stor præstation op to gange for at have en mulighed for at gå videre, siger Carsten V. Jensen.
FCK møder i den første kamp Marseille hjemme i Parken, og i den kamp må franskmændene meget nødig slå spændingen ud af returopgøret.
- Første succeskriterie er, at vi kan levere et resultat i Parken, så vi har noget at spille om i den anden kamp nede i Marseille, siger Carsten V. Jensen.
FCK har før mødt franske hold i Europa. I 2006 slog københavnerne Lens ud af første runde i Uefa Cuppen og avancerede dermed til Uefa Cuppens gruppespil, mens St. Etienne sidste år slog FCK i Parken med 3-1 i Uefa Cuppens gruppespil.
1/16-finalerne spilles i februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie