FCK-kantspiller om 0-4: Vi svigtede defensivt
Rurik Gislason skulle bruge lang tid på at finde ordene frem efter 0-4-nederlaget hjemme til Club Brugge.
FC København-spilleren Rurik Gislason skulle tænke i lang tid, før han fandt frem til ordene, der kunne beskrive 0-4-ydmygelsen hjemme til Club Brugge i Europa Leagues gruppe B.
- Det er svært at sætte ord på det hele. Jeg vil ikke sætte alt for mange ord på kampen, for jeg skal lige se den igen, før jeg kan sige, hvad der gik galt, men som hold kunne vores defensiv have været bedre.
- Der var for langt mellem kæderne, og det er ærgerligt, for inden kampen snakkede Ståle Solbakken (FCK-manager, red.) netop om, at afstanden skulle være lille mellem kæderne.
- Brugge var gode til at finde de huller, der var. Vi gav dem for meget plads. Jeg ved ikke, om vi var for overtændte. Vi mødte et godt hold, og det kræver, at vi skal stå godt på banen, men det gjorde vi bare slet ikke, siger Rurik Gislason.
FCK kunne glæde sig over, at Torino overraskende tabte 1-2 til HJK Helsinki i gruppens anden kamp. Dermed kan FCK selv afgøre den videre skæbne i holdets sidste to kampe.
- Det var et lille klap på skulderen for os. Vi er nede efter at tabe 0-4. Det burde ikke kunne ske hverken mod Club Brugge eller Real Madrid, så det hjalp lidt, og heldigvis har vi en ny kamp på søndag, hvor vi forhåbentlig kan rejse os, siger Gislason.
FCK møder søndag FC Nordsjælland i Farum i Superligaen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie