FCK-målscorer: Vigtigt at genfinde vejen til målet
Nicolai Jørgensen var lettet, efter at han havde afgjort søndagens lokalderby mod Brøndby med to mål.
Efter en mindre scoringspause for FC København kom Nicolai Jørgensen igen i gang som målscorer, da han blev noteret for begge mål i søndagens 2-0-sejr hjemme over Brøndby.
Det var derfor en lettet Nicolai Jørgensen, som stillede sig op foran kameraer og journalister efter kampen.
- Min præstation var fin. Jeg kunne godt lige have scoret en ekstra pind, men jeg kom frem til mange chancer.
- Det var det, jeg havde arbejdet på. For i de seneste tre-fire kampe var jeg ikke kommet frem til så mange chancer, så det var vigtigt for mig at genfinde vejen til målet, siger Nicolai Jørgensen.
FCK-angriberen, som scorede det ene mål på straffespark, var især tilfreds med, at det lykkedes at stresse Brøndby til at begå fejl.
- Jeg synes, vi skabte os selv mere plads. Vi pressede dem utroligt højt og tvang dem til at lave nogle fejl, som blev fatale mod os, fordi vi er et godt kontrahold med mange hurtige og kloge spillere.
- Så det var vores egen skyld, at der var lidt plads en gang i mellem, mener han.
Den dobbelte målscorer advarer om at undervurdere Brøndby i onsdagens pokalsemifinale, hvor FCK står foran en vanskeligere opgave. Den første kamp endte 1-1 i Parken.
- Lige nu har vi høje tanker om os selv. Det er klassikeren med, at vi tror, vi kan gå på vandet. Vi skal glæde os over sejren lige nu og så fokusere på kampen i Brøndby.
- Vi ved, at det bliver utroligt svært. Det er en stor opgave, vi har foran os efter 1-1-kampen på hjemmebane.
- Banen i Brøndby er anderledes. Det bliver nok lidt mere en slåskamp. Så vi skal bevise, at vi er stærkest, og at vi har hjertet med, siger Nicolai Jørgensen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie