FCK sparer spilleklar Cornelius mod Dortmund
Andreas Cornelius er ikke en del af FCK-truppen mod Dortmund. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Andreas Cornelius er kampklar, men angriberen står over onsdagens CL-kamp, så han kan spille mod Lyngby.
FC København sparer angriberen Andreas Cornelius til onsdagens hjemmekamp mod Borussia Dortmund i Champions League.
Cornelius gjorde i sidste uge comeback ovenpå en flere uger lang skadesperiode og er klar til at spille, men cheftræner Jacob Neestrup har fravalgt angriberen for i stedet at bruge ham søndag mod Lyngby i Superligaen.
Selv om Cornelius ikke er skadet, så bliver det for stor en belastning for ham at skulle spille tre kampe på en uges tid.
- Det er drønærgerligt. Både jeg, hans holdkammerater og Cornelius selv ville hellere end gerne have, at han var med, siger Jacob Neestrup.
Cornelius gjorde comeback for en uge siden i et 0-3-nederlag til Sevilla på udebane. I weekenden blev det til 45 minutter i en sejr over Randers FC i den hjemlige række.
I kampen mod Dortmund ønsker FCK ikke at risikere, at Cornelius løber ind i en ny skade, da han endnu ikke er i stand til at spille kampe både i weekenden og midtugen.
- I forhold til det forløb, der har været med Andreas, hvor han har haft udfordringer med læggen, så er det desværre den eneste rigtige beslutning for FCK og Cornelius, at han spiller weekend-weekend.
- Det er en beslutning, vi har taget i fællesskab, forklarer Jacob Neestrup.
Til gengæld er angriberen Mamoudou Karamoko med i truppen, efter at han har været ude med en skade.
Stopperen David Khocholava har karantæne, mens Carlos Zeca og Nicolai Boilesen er ude med skader.
FCK kæmper i Superligaen for at sikre sig en af de seks pladser i mesterskabsspillet. Det er blot blevet til 21 point i 15 kampe, hvilket rækker til en aktuel sjetteplads.
FCK har før kampen mod Dortmund udspillet sin chance for at avancere til forårets knockoutkampe i Europa.
Cornelius blev hentet hjem til FCK fra Trabzonspor, efter at FCK havde slået den tyrkiske klub og kvalificeret sig til gruppespillet i Europas største klubturnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie