FCK-styrmand: Vi skal tænke os godt om
FC København er pisket til sejr i aftenens Europa League-kamp i Parken mod Steaua Bukarest, hvis københavnerne vil videre fra gruppe E.
En 1-0-sejr er nok for FCK, så værterne skal tænke sig godt om, hvis de scorer først, mener Thomas Kristensen.
For skal FCK så pakke sig ned eller gå efter 2-0-målet? Det er et dilemma, men midtbanestyrmanden har svaret.
- Det bliver ligesom i Superligaen. Når vi er kommet foran 1-0, forsøger vi altid at score til 2-0, men det bliver ikke sådan, at kommer vi foran 1-0, så kaster vi alt hovedløst fremad for at score igen, siger Thomas Kristensen.
Foruden en 1-0-sejr vil en sejr på to overskydende mål sende FCK videre. En sejr - uanset cifre - er kun nok, hvis norske Molde i den anden gruppekamp tager point ude mod VfB Stuttgart.
Steaua Bukarest, som fører gruppen inden torsdagens kampe, kan nøjes med uafgjort, mens et nederlag kan også være nok, hvis Molde får point i Tyskland.
Derfor er det ifølge Thomas Kristensen spændende at se, hvordan FCK og rumænerne går ind til opgøret.
- For Steaua er der to scenarier. De vil måske gå efter at score det ene mål, som kan blive meget afgørende for dem, og så vil de stille sig tilbage og holdet nullet.
- Vi må frem og forsøge at tage teten i kampe, men vi skal passe på med ikke at indkassere et mål, siger Thomas Kristensen.
Der er kampstart klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro