FCK-træner kritiserer modløs indsats: Vi spildte minutter
Orri Oskarsson scorede sit femte mål i sæsonen, men fik ingen point ud af sine anstrengelser efter en svag første halvleg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Pivringe, lyder målscorer Orri Oskarssons dom over FC Københavns første halvleg i Farum.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det kan ske, at man indkasserer to mål i løbet af kampens første fem minutter, men det må man ikke lade sig slå ud af.
Sådan lyder det fra FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, efter 2-3-nederlaget hos FC Nordsjælland søndag.
- Jeg synes, at vi på mange måder spildte for mange minutter i første halvleg, og så blev vi overløbet efter en halv time, hvor de scorede til 3-0, hvor vi ellers kunne have holdt os inde i kampen.
- Vi var for modløse og arbejdede ikke sammen som et hold, og vi formåede først at mande os op, da det var for sent, siger Neestrup til FCK's hjemmeside.
Nederlaget var FCK's første i den nye sæson, men spillemæssigt har det ikke været prangende i nogle uger.
Annonce
- Vi præsterede ikke det, der skulle til for at vinde, og vi havde ellers en gylden mulighed for at gå ud og rette op på de dårlige præstationer i de seneste kampe, konstaterer Neestrup.
Ifølge topscorer Orri Oskarsson var den helt gal med både boldomgangen, returløbene og evnen til at spille sig ud af hjemmeholdets pres før pausen.
- Det var ikke godt nok. Specielt i første halvleg ødelægger vi det for os selv. Første halvleg var bare pivringe. Det var meget skuffende, siger den islandske angriber Orri Oskarsson til TV 2 Sport.
FCK er akkurat nummer fire i Superligaen på en bedre målscore end FCN. Fem point har begge hold op til Silkeborg på førstepladsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie