FCM forlænger med stortalent frem til 2029
Mikel Gogorza har forlænget med FCM. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
18-årige Mikel Gogorza har kontrakt med FC Midtjylland frem til udgangen af 2029.
FC Midtjylland forlænger kontrakten med den 18-årige Mikel Gogorza, så den gælder til udgangen af 2029.
Det oplyser FCM på sin hjemmeside.
Det sker efter en periode, hvor han har spillet sig tættere på startopstillingen.
- Det er fedt. Grunden til, at jeg har skrevet under, er, at jeg har haft en sindssygt god udvikling, og jeg føler, det er det bedste sted, jeg kan være lige nu.
- Jeg er glad for, at underskriften er blevet sat, så der kan komme ro på, og al fokus kan rettes mod at spille fodbold, siger Mikel Gogorza.
Fodbolddirektør Peter Sand glæder sig over, at et af "klubbens største talenter" vier fremtiden til FC Midtjylland.
- Det helt store spring er at træde op i superligatruppen, og her har han med nogle flotte præstationer vist, at han også kan begå sig.
- Nu skal han lægge på og udvikle sig yderligere. Han har nogle ekstreme kvaliteter i forhold til sin evne til at udfordre en-mod-en, og vi har set på akademiet, at han har scoret mange mål, siger Peter Sand.
Gogorza debuterede i Superligaen for et år siden ude mod Brøndby. Siden er det i alt blevet til ni kampe i den bedste række.
Han fik også spilletid mod Real Sociedad for godt en uge siden i Europa League.
Han har tilhørsforhold til netop den spanske region, da hans far er basker. Af samme grund har han både dansk og spansk pas, men det er Danmark, han har spillet U-landskampe for.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie